Ubeboelig

En tragikomisk, fysisk teaterforestilling om betydningen af hjem
Premiere /// 23. september 2026

/// Michael Svennevig - Ørkendrømme

"Vi er trådt ind på et unikt teater. UBEBOELIG er den perfekte forestilling til Bådteatret. I en scene synker vi dybt ned under vandet, hvor tyngdekraften ophæves. Det er ren teatermagi, når Troels Hagen Findsen og Ragnhild Kaarsgaard begynder at bevæge sig rundt som om alting allerede er oversvømmet." https://msvennevig.blogspot.com/2026/09/anmeldelse-ubeboelig-pa-badteatret.html

/// Sceneblog.dk ved Casper Koeller

Samspillet mellem de to på scenen er kompromisløst i Katrina Bugajs afdæmpede instruktion, der ikke kun giver plads til fortællingens bagvedliggende alvor, men også til Troels Hagen Findsen, der med sin timing, sin elasticitet, og sin knivskarpe kontakt til publikum, er et koreografisk enmandsorkester.

En tragikomisk forestilling om betydningen af hjem.

Ivan’s mor er blevet pensioneret og flyttet fra lejligheden i Sydhavnen og bor permanent i sommerhuset på landet, for at nyde sin retræte i rolige, grønne omgivelser. En fremtid hvor hun kan følge de skiftende årstider med fuglefløjt, lange gåture, havearbejde og en uendelig horisont ud over havet.

MEN havvandet stiger, landmassen svinder og skader på huse og infrastrukturer er begyndt at melde sig. Kommunen har udmeldt at alle, i netop det område hvor Ivan’s mors sommerhus ligger, må forvente, på sigt, at skulle fraflytte deres ejendomme p.g.a. en stadig stigende risiko for altødelæggende oversvømmelse,

Denne melding kaster Ivan ud i en granskende overvejelse af betydningen af hjem, og hvad man overhovedet kan gøre på en klode, der skridt for skridt er ved at blive ubeboelig.

/// Instruktør

Katrina Bugaj

/// Scengraf

Laura Rasmussen

/// Lysdesigner

Jari Matsi

/// Lyddesigner

Palle Nothlev

/// Koncept

Troels Hagen Findsen & Katrina Bugaj

/// Medvirkende

Troels Hagen Findsen & Ragnhild Kaarsgaard

///

Kommende

forestillinger

november 2026

tirsdag
24. nov 2026
19:30

VS

Inspireret af Victoria’s Secret åbner VS op for et ambivalent univers, der undersøger forskellen mellem iscenesat begær og autentisk seksualitet.