Forestillingen Walden på Bådteatret er en visuel og filosofisk animationsteaterrejse gennem årstidernes skiften og menneskets indre kamp og dets længsel efter naturens dybe, stille ro. Med udgangspunkt i Henry David Thoreaus klassiker fra 1854 sætter vi farten ned, og skaber rum for undren og fælles refleksion over vores forhold til os selv, til naturen og til hinanden.
Thoreau selv boede fra foråret 1845 til september 1847 i en selvbygget bjælkehytte ved bredden af Walden Pond, en sø i skovene uden for byen Concord i Massachusetts. Her udlevede han den romantiske drøm om, at alt vil blive meget bedre, hvis vi dropper ud af hamsterhjulet og lever mere i pagt med naturen. Men passer det virkelig?
Livet i skovene på lang afstand af civilisationens snærende bånd, på Ærø eller i den svenske vildmark er måske spændende og selvudviklende den første sommer, men det bliver hårdt når vinteren kommer og ensomheden sætter ind. Vi mennesker har (gud hjælpe os) brug for andre mennesker – og overfor naturen er vi hjælpeløse uden hinanden og fællesskabet, for kloden vil sikkert klare sig fint uden os, når vi har spoleret vores egne livsbetingelser i vores jagt på indsigt, lykke og vækst.
” I al slags vejr, når som helst, dag og nat har jeg bestræbt mig på at skærpe min sans for de enkelte øjeblikke (…); at stå netop der hvor to evigheder, fortid og fremtid, mødes, nemlig i nuet; at balancere på denne smalle streg.” Henry David Thoreau
Simon K. Boberg er sammen med den amerikanske instruktør, scenograf og dukkemager Dan Hurlin gået på opdagelse i Thoreaus tekster, som spænder fra henførte, transcenderende prosadigte om naturen til nøgterne beskrivelser af livet i et splittet USA på kanten af borgerkrig, som pludselig også føles skræmmende relevant i dag.
Thoreau oplevede den begyndende industrialisering, moderniteten og de eksplosivt voksende byer, som indvarslede den verden vi lever i nu, og i naturen søgte han lindring for den fremmedgørelse han oplevede i civilisationen. Men kan en fælles erkendelse af vores samhørighed med naturen virkelig føre til en anden måde at være menneske på, eller vil vi fortsætte med at udpine og instrumentalisere den i vores bestræbelser på at realisere os selv som individer og samfund?
Med disse spørgsmål for øje og med vores egen længsel efter flow og nærvær i behold omsætter vi Thoreaus tekster til en fabulerende, visuel og drømmeagtig animationsforestilling for voksne.
