SAD BOY

af Emmeli Maigaard, Johanne Sofie Rasmussen, Kristine Marie Pedersen, Hjalmar Brøchner, Andreas Stigkær Madsen, Nana Hvingel og Helga Askehave
Premiere /// 21. maj 2025

Jungiansk emo-horror.

SAD BOY handler om en ung mand, der er splittet i to: Det, han viser til omverdenen og det, han gemmer væk. I forestillingen møder vi denne todelte mand; Aske og Skyggen. Vi følger ham i scener fra et drengeliv, gennem åndenød og isolation, og spørger, hvad der sker, når vi står ansigt til ansigt med alt det, vi fornægter i os selv. Følelser som skam, ensomhed og utilstrækkelighed. Alt det ikke-logiske. Alt det sårbare. Det, der ikke er plads til, hvis man skal opfattes og anerkendes af den ydre verden som ‘en rigtig mand’. Men kan vi fornægte disse sider af os selv for evigt uden at undertrykket ender i kollaps? Hvad sker der i forsøget?

SAD BOY udspiller sig i en vakuum-virkelighed og bevæger sig frit på tværs af bevidsthedsniveauer i en mareridtsudgave af Palle alene i verden. 

Forestillingen udforsker de snævre normer for maskulinitet, der hindrer mange unge mænd i at søge hjælp, når livet er svært. Værket spilles som scenisk fatamorgana af bl.a. projektioner, animation og skyggespil i Bådteatrets eget trykkammer med referencer til Carl G. Jung, Yung Lean og andre sad boys </3

Forestillingen varer ca. 60 min.

TID: 21.-24. maj 2025 kl. 20

HOLDET BAG: Emmeli Maigaard, Johanne Sofie Rasmussen, Kristine Marie Pedersen, Hjalmar Brøchner, Andreas Stigkær Madsen, Nana Hvingel og Helga Askehave

ALDERSGRÆNSE: Anbefales fra 15 år og opefter

STØTTET AF Indre By Lokaludvalg

Billetlink

/// Manuskriptforfatter og instruktør

Emmeli Maigaard

/// Forestillings- og produktionsleder

Kristine Marie Pedersen

/// Skuespiller

Johanne Sofie Rasmussen

/// Skuespiller

Hjalmar Brøchner

/// Musiker

Andreas Stigkær Madsen

/// PR/MA + Scenografi

Helga Askehave

///

Kommende

forestillinger

Ingen kommende forestillinger