Naturen kalder – En performance om forbindelse

Nature´s Calling – “En performance om forbindelse” Lidt af hele verden er i din telefon. Alt i Universet består af forskellige stoffer, og 70 af Jordens 83 stabile grundstoffer indgår […]
Premiere /// 18. februar 2019

Nature´s Calling
– “En performance om forbindelse”

Lidt af hele verden er i din telefon. Alt i Universet består af forskellige stoffer, og 70 af Jordens 83 stabile grundstoffer indgår i smartphones. Næsten alle Jordens byggesten.
I Nature´s Calling besjæler Tora Balslev sin smartphone. Gennem dans påkalder hun naturen i telefonen, og giver den krop og historie i en sanselig dimension. Hun tager telefonens bestanddele ind i kroppen og lader den bevæge sig og tale med kroppen som medium.

75% af engelske skolebørn ville ønske, at de sociale medier ikke fandtes. Google, Twitter og Facebook-medarbejdere, som har medvirket til at gøre internettet afhængighedsskabende, kobler sig selv af. Gør de ting der er designet til at forbinde os, i stedet bedøvede og uden forbindelse til os selv og verden omkring? Hvordan navigerer og balancerer vi med disse netværker som en del af egen krop?

Med Nature´s Calling vil vi se vores daglige ting med nye øjne, åbne en sanselig poetisk forankring i hverdagen, og diskutere hvad smartphones gør ved os og hvordan vi kan navigere i dette nye felt. Performancen udfolder det udsnit af vores natur, kultur og industrielle historie, der befinder sig i telefonen for bedre at forstå hvad vi står med og hvordan vi bedst bruger det.

Nature´s Calling er en solo-performance for voksne, som kan ses af unge fra 16 år.

Kreditering
Koreograf og performer: Tora Balslev
Komponist: Knud Riishøjgaard
Dramaturg: Betina Birkjær
Kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Martin Danielsen
Koreografisk mentor: Kitt Johnson
Administration: Projektcentret Dansehallerne

Nature´s Calling skabes i co-produktion med Bådteatret og i samarbejde med Forsøgsstationen, Københavns Musikteater, Bora Bora, Odin Teatret og Hofteatret.

Forestillingen er støttet af Bikubenfonden, Dansk Artistforbund, Otto Bruuns Fond, Elsassfonden og Statens Kunstfonds legatudvalg for musik.

///

Kommende

forestillinger

Ingen kommende forestillinger