de fire ryttere

De 4 ryttere er den anden dukke forestilling i den sæson, som handlede om alkoholismen. Forestillingen byggede på nogle autobiografiske fortællinger og scener af en alkoholikers liv, om hans syn på livet, sin nedtur, familie relationer og kampen om at overleve. Ideen var at skabe en poetisk, skræmmende og rørende teater, hvor dukkeførerne næsten ikke var synlige, men gik i samspil med en skuespiller, som var fortælleren og hoved person. I denne her forestilling kombinerer vi første gang dukker i samspil med rigtige karakter skuespiller.

De 4 ryttere handler om alkohol og om drikkeriets benægtelser og vildfarelser og abstinenser. Kroppen ryger ud i strakt arm, når flasken bliver tømt, men samtidig bliver følelserne også flossede – sammen med blikket og stemmen.

Det er Gerz Feigenberg, der har skrevet manuskriptet til dette forrygende druk-epos, sørgeligt baseret på egne erfaringer. Teksten er grum, lyrisk og begravelseskontant – med et stærkt stænk af danske salmer med brod. Og formen er næsten montageagtig som i drømmespillet, blot her som et mareridtsspil, hvor ingen ved, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed.