Han løste opgaven og blev den mest forhadte mand i Danmark.
Et historisk drama med Kristian Halken i hovedrollen som Scavenius,
Historien om manden, der indgik et politisk samarbejde med den tyske værnemagt og bragte Danmark sikkert igennem 2. verdenskrig. Historien om Scavenius, som sikrede jøderne mod overgreb indtil 1943. Historien om manden, som Stauning insisterede på skulle være udenrigsminister. Verden stod på hovedet, og Danmark havde brug for en mand, som i det mindste prøvede at holde det hele sammen.
I et drama af shakespeareske dimensioner følger vi hans kamp i grænselandet imellem moral, fornuft og følelse. Scavenius indgår et samarbejde med tyskerne. Vi mærker klingens skarphed fra hans fjender, og vi våger over ham i hans søvnløse nætter.
Bådteatrets Reumertvindende dukketeaterensemble viser tilværelsens absurditet i en vidunderlig visuel tour de force, hvor alt er muligt.