”Imagine Monty Python performed by Statler and Waldorf from the Muppet Show, repeatedly establishing and puncturing an air of portentous pomposity.”
Anarkistisk DADA-inspireret forestilling om 1. Verdenskrigs kulturelle efterdønninger:
Bevæbnet med deres kroppe, stemmer, en surrealistisk værktøjskasse fyldt med DADAisme og store mængder sort humor, kaster to mænd sig hensynsløst ud i at udstille det absurde ved krig – på kun 45 minutter.
Kaos, ødelæggelser, gamle verdensordener og hyklerier granskes og konfronteres med lige så absurde moderne konflikter i en serie anarkistiske scener. Helt i Marcel Duchamps ånd haster Desperate Men gennem det 20. århundrede med spottende lyd-digte og hyperbolsk råben, eller simpelthen en opremsning af hvert årstal siden 1916, hvor udtale og betoning konstant må ændres for at afspejle tidernes skiftende stemning.
Slapstick & Slaughter maler store ideer på et lille lærred, er hysterisk morsom og spilles på et letforståeligt engelsk, kombineret med Desperate Men’s eget absurde og dadaistiske volapyk- ordforråd.
Desperate Men er et af Englands mest erfarne, kunstnerdrevne kompagnier, når det kommer til kunst i det offentlige rum. I 37 år har de skabt originalt, udfordrende – men hjertevarmt – gadeteater. Gruppen kombinerer samtidsemner med en provokerende, lidenskabelig og gemytlig stil.
Se mere: http://www.desperatemen.com/slapstick-and-slaughter/
Credit: Performers Richard Headon & Jon Beedell
Artistic team: Director Angus Barr
Choreography: Helen Parlor
Music: Shirley Pegna
Costume: Kirsty Hanlon
Painting: John Clowry