slag – når hjernen bløder

Livet med en hjerneskade bliver nærværende på Bådteatret. ”Med et slag var der ingenting…. Jeg svævede i ingenmandsland.” Forestil dig, at to nære pårørende til hver af de danskere, der […]
Premiere /// 24. august 2017

Livet med en hjerneskade bliver nærværende på Bådteatret.

”Med et slag var der ingenting…. Jeg svævede i ingenmandsland.”

Forestil dig, at to nære pårørende til hver af de danskere, der gennemsnitligt daglig rammes af en hjerneskade forårsaget af en blodprop eller blødning i hjernen, valgte at se forestillingen SLAG på Bådteatret.

Så ville 68 af de 76 sæder i teatret allerede være solgt – hver dag.

Det, der kan virke som små-morbid markedsføring, er imidlertid funderet i den kendsgerning, at der hvert år er op imod 12.500 danskere, der rammes af en hjerneskade som skyldes en blodprop eller blødning i hjernen.
Følgevirkningerne af sygdommen går ikke kun ud over den enkelte patient, men er samtidig en stor udfordring for de nære pårørende og en krævende opgave for de, der drager professionel omsorg for de ramte.

Over 120.000 mennesker i Danmark lever med en hjerneskade – og hvert år rammes cirka 20.000 nye danskere af en hjerneskade – ca. 12.500 personer i Danmark rammes af en blodprop eller blødning i hjernen. Dertil kommer de godt 8000 personer, der får hjerneskader efter ulykker, iltmangel, drukning, genoplivning, slag, kræft, infektioner med mere.
I alt er over en halv million mennesker direkte eller indirekte påvirket af en hjerneskade. Alligevel er hjerneskader noget af det vi taler mindst om.

I Bådteatrets forestilling SLAG, tager skuespilleren Helene Kvint udgangspunkt i sine egne oplevelser, som nærmeste pårørende, når hun sammen med Jacob Stage, går på scenen
og visualiserer det univers man begiver sig ind i, når den man elsker, med ét slag, bliver en anden og udfordrer den livslange og lykkelige tosomhed.

Forestillingen skildrer et ægtepar, hvor kvinden forandres efter en blodprop i hjernen. Vi møder ægteparret: han er sig selv, hun er forandret. Lag efter lag udfoldes deres liv og konflikter i et samspil mellem video og sceniske aktioner.

For mange er livet, der følger med sygdommen, enten tabu eller ukendt og publikum får derfor en god lejlighed til at dele egen oplevelser eller få indsigt i et hverdagsliv, der er anderledes end det, de fleste er vant til.

Instruktion Rolf Heim
Medvirkende Helene Kvint, Jacob Stage

Videokunst Helle Lyshøj
Lyddesign Erik S. Christoffersen
Lysdesign Jon Gelting
Scenerum og kostymer Camilla Lind
Idé Helene Kvint

”SLAG – Når hjernen bløder” spiller på Bådteatret fra 24. august til 14. september, Nyhavn 16 Z, 1051 København K
Tir.- fre. kl. 20, lørdag kl. 17 Varighed ca. 65 min. u/pause. Fra 140 kr.
Skoleforestillinger kl. 10 den 29.+30 aug., 5.+ 12. sept. Pris for skoler – 40 kr. pr. billet

Se alle spilledage her – https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/slag/

Ønskes yderlig info kontakt venligst Art Attack ApS, lena@artattack.dk mobil 20 33 75 07 eller lars-ole@artattack.dk på mobil 21 23 02 84

Forestillingen SLAG er støttet af: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal, Knud Højgaards Fond, Toyota Fonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Beckett-Fonden, Kbh . Kommune, Statens Kunstfond, Åben Skole.

///

Kommende

forestillinger

Ingen kommende forestillinger