Giovanni Komplekset – værelsets tilblivelse

Rasmus Balling, Lotta Grohmann & MOTHER
Premiere /// 7. april 2023

“You don’t have a home until you leave it and then, when you have left it, you never can go back.”

Sådan skriver James Baldwin i sin klassiker “Giovanni’s Room” i 1956. I denne prolog-forestilling møder vi bartenderen Giovanni. Han er nu trådt ud af 1950’ernes Paris og direkte ind i 2020’ernes Berlin med dets hæsblæsende online dating marked. Her føler han sig hjemme og fri. Og alligevel måske ikke så fri, at han er immun over for patriarkatets omsluttende monogami-vægge. Vægge tilklistret af Disneys kapitaliserede dramaturgi af kærligheden. Kan vi undslippe den fortælling alene? Bryde ud? Gøre oprør? Oplysning er en gruppeaktivitet og Giovanni længes efter gruppeaktiviteter. Derfor søger han et nysgerrigt publikum, som han kan have på besøg i hans værelse. Men langsomt dæmrer det for Giovanni, at værelset skal dekonstrueres, for at han kan blive fri og opnå den kærlighed, han så brændende længes efter…

Forestillingen varer 30 min. efterfulgt af 30 min. samtale med publikum. Dette er en essentiel del af visningen, da det er med til at lægge grundlag for Giovannis videre rejse.

/// Performer og dramatiker

Rasmus Balling

/// Dramaturg

Lotta Grohmann

/// Scenografi

MOTHER - Camilla Lønbirk og Olivia Schrøder

///

Kommende

forestillinger

Ingen kommende forestillinger